Quantcast
Channel: Gane & Gaffel » Stockholm
Viewing all articles
Browse latest Browse all 5

LIDT STOCKHOLMER-TIP

0
0

 photo stockholm5_zps7eb64268.jpgHer vel hjemkommet fra en rigtig hyggelig, men lidt regnkedelig weekendtur til Stockholm må det være på sin plads med en samling af lidt rejsetips!

Først og fremmest kan jeg kun tilslutte mig Becauseitmatters lovprisende ord om Story Hotel, hvor vi boede. Hotellet byder på virkelig fine gennemdesignede værelser, ligger centralt i byen, koster ikke en formue, er udstyret med tjekket bar og lækker restaurant – og svensk morgenmad inkl. alt hvad det indebærer af custommade keramikkopper, gravlax, knækbrød og kanelbuller er selvfølgelig med i prisen. Ligesom gratis wifi, hvilket også altid er en fest at opdage!

Story Hotel ligger på Riddargatan 6

 photo stockholm_zpsb17beb85.jpg

Ender man med at bo på Story Hotel på sin Stockholmer-ferie, så er et obligatorisk stop, Östermalms Saluhall, der ligger lige om hjørnet og bugner af alt, hvad et madøre kan begære. Man får lyst til at købe lidt af det hele med hjem  - og ærger sig over, at der ikke også hører privat køkken med til det lille værelse på hotellet:) Også en brosten fra hotellet finder man den lille tebutik Tehuset Java, hvor man kan købe ualmindelig dejlig te og alt, hvad sig dertil hører. Det var også her jeg første gang spottede de lækre Pärlans karameller, som jeg har berettet om her.

Östermalms Saluhall ligger på Östermalmstorg
Tehuset Java ligger på Humlegårdsgatan 5

Urban Deli fortalte jeg jo om for ikke så længe siden, men det er sådan et rart og hyggeligt sted, at det jo godt lige fortjener at blive nævnt igen. Denne gang spiste vi der til brunch – der ikke er særlig klassisk brunchagtig, men snarere består af en række forskellige udvalgte retter. Jeg røg på godt grillet brød med pocheret æg og skinke og syret smør – hvilket var en rar servering for en, der elsker pocherede æg, ligeså meget som jeg gør.

Urban Deli ligger i Södermalm på Nytorget 4

 photo stockholm4_zpsff22793a.jpg

En anden klar anbefaling, når man er i det Stockholmske, er at afligge stenovnsbagerierne Fabrique, der ligger spredt rundt om byen, et besøg. De bager det dejligste brød og de mest vanedannende kanelbuller – særligt dem med kardemomme er jeg svært glad for. Der ligger faktisk en Fabrique virkelig tæt på Story Hotel.

Fabriques butikker kan findes her

 photo stockholm2_zpsaa640dbf.jpg

Er man til svenskernes nationalklassiker kötbullerne, som jeg er, kan jeg godt anbefale at prøve dem, de serverer på Riche – de er klassiske og gode og mættende og serveres med rigelig mos og en god brun sovs – naturligvis med ‘lingon’ og syltede agurker on the side. En portion, der kan slå selv en velvoksen mand omkuld koster 195 svenske kroner.

Restaurant Riche ligger på Birger Jarlsgatan 4

 photo stockholm3_zps1ae324d5.jpg

Endelig smovsede vi i nogen helt vildt dejlige udgaver af de svenske fastelavnsboller ‘Semlor’ på den klassiske Wiener Cafeet. Det er ikke billigt, men stemningen er til gengæld helt i top og klassisk konditori-agtig – og semlor’ne er ligesom man gerne vil have dem – bestående af en blød lækker bolle med kardommesmag, en cremet omgang flødeskum og rørt marcipanmasse. PS – alle deres andre sager og kager, så også virkelig gode ud!

Wiener Cafeet ligger på Biblioteksgatan 6-8

 photo stockholm6_zpscc958d20.jpg


Viewing all articles
Browse latest Browse all 5

Latest Images

Vimeo 10.7.0 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.7.0 by Vimeo.com, Inc.

HANGAD

HANGAD

MAKAKAALAM

MAKAKAALAM

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Vimeo 10.6.2 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.6.2 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.6.1 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.6.1 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.6.0 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.6.0 by Vimeo.com, Inc.

Re:

Re:





Latest Images

Vimeo 10.7.0 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.7.0 by Vimeo.com, Inc.

HANGAD

HANGAD

MAKAKAALAM

MAKAKAALAM

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Vimeo 10.6.1 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.6.1 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.6.0 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.6.0 by Vimeo.com, Inc.

Re:

Re:

Re:

Re: